Refusion og udbetaling

Her finder du information om refusion fra Kompetencefonde.dk.
Vær opmærksom på, at Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Drivkraft Danmark giver mulighed for, at både arbejdsgiver og medarbejder kan ansøge om refusion. DI - Dansk Industri giver kun mulighed for, at medarbejder selv ansøger om refusion.

Aftalt uddannelse skal imødekomme virksomhedernes langsigtede udviklings- og kompetencebehov. Gøres der brug af aftalt uddannelse i virksomheden, erstatter den aftalte uddannelse muligheden for selvvalgt uddannelse for den enkelte medarbejder i det eller de kalenderår, hvor der afvikles aftalt uddannelse.

Forudsætninger for Aftalt Uddannelse

Der er to forudsætninger for aftalt uddannelsesløft:

  1. At forløbet er aftalt mellem virksomheden og medarbejder, og at der er givet tilsagn fra kompetencefonden. 
  2. At medarbejder har opsparet ret til Selvvalgt Uddannelse i de to forudgående år. Samlet bruger medarbejder sin ret til selvvalgt uddannelse i seks år. 

Medarbejderen har opsparet 20 dages frihed til uddannelse, og ønsker at veksle det fra Selvvalgt Uddannelse til Aftalt Uddannelse. Det giver mulighed for at gennemføre en akademiuddannelse på 3 år.

Kompetencefondene dækker følgende:

  • 100% løngodtgørelse
  • Deltagerbetaling
  • Undervisningsmaterialer
  • Transportudgifter
  • Overnatning internatkurser

Proces for ansøgning af Aftalt Uddannelse

Login som virksomhed og opret en forespørgsel på "Aftalt Uddannelse". Når ansøgningen er afsendt, bliver den behandlet af Kompetencefondenes bestyrelse, som vil give besked efterfølgende. Vi beder i første omgang kun om et overblik over det ønskede kursusforløb.

Godkendes ansøgningen, sender vi et excel-ark, hvor vi beder om yderligere relevante informationer, så refusionssagen kan oprettes hos Kompetencefonde.dk.

Har du spørgsmål vedr. ansøgning om aftalt uddannelsesløft, kontakt venligst Kompetencefonde.dk på kfonde@da.dk eller telefon  33 38 94 00.